At blive forælder for første gang er en helt særlig oplevelse – både fantastisk og overvældende. Man vil selvfølgelig gerne være godt forberedt og sikre, at den lille får den bedste start på livet. Men hvad skal man egentlig have til en nyfødt baby.
For at gøre det hele lidt nemmere har vi samlet en praktisk baby-tjekliste, så du kan blive klar til livet med baby. Uanset om du er førstegangsforælder eller bare trænger til en opfriskning, så finder du her en komplet oversigt over, hvad du skal bruge til din nyfødte.
Babytøj til den første tid
Når du vælger babytøj, er det en fordel at gå efter bløde, åndbare materialer som økologisk bomuld. Det er skånsomt for din babys sarte hud og sikrer maksimal komfort. Det kan vi garantere hos LouieLouie.
Nyfødte vokser hurtigt, så det kan være en fordel ikke at købe alt for meget i de mindste størrelser. Til gengæld er det en god idé at have nok skiftetøj, da små uheld sker hele tiden.
Her er en indkøbsliste af babytøj til den første tid:
✔Stofbleer (mindst 15 stk.) – Man kan simpelthen ikke få for mange – og så er det rart ikke at skulle tænke på, at man skal vaske hele tiden.
✔Bodystocking (8 stk.) – Lange og korte ærmer alt efter årstid. Men vi anbefaler altid at have en del med lange ærmer, så baby holdes varm. Bodyer med slå-om lukning er nemmest at få af og på, så det anbefaler vi til helt nyfødte. Køb evt. 4 i str. 50 og 4 i str. 56, så er du på den sikre side – baby’s størrelse er uvist.
✔Heldragter (5-7 stk.) – Heldragter er perfekte til både dag og nat. Det er rart at have nogle stykker, da et skift kan opstå i løbet af natten, skulle der opstå gylp eller bleuheld.
✔Bløde leggings eller løse bukser (8 stk.) – Komfortable og nemme at kombinere med bodyer. Der sker ofte bleuheld, hvorfor det kan være bekvemmeligt med et lille lager af enten leggins eller bukser.
✔Cardigans eller striktrøjer (2-3 stk.) – Til at holde baby varm, især i de kolde måneder.
✔Huer 2 stk.) – En tynd bomuldshue til indendørs brug og en lunere hue til udendørs. Vælg et par huer med- og uden snor.
✔Sokker og futter (4-5 par) – Små fødder bliver hurtigt kolde, så gode sokker er et must!
✔Varm køredragt eller ulddragter (1 stk.) – Hvis baby kommer til verden i de kolde måneder.
✔Savlesmække (5-6 stk.) – Hagesmækker beskytter tøjet mod savl og gylp, især når baby begynder at få tænder.
✔Tynde vanter (1-2 par) – Nyfødte kan let kradse sig selv i ansigtet, så bløde vanter er en god idé.
Størrelsesguide til babytøj
Når du køber babytøj, er det vigtigt at vælge den rigtige størrelse, så tøjet sidder godt og er behageligt for din baby. Babystørrelser måles typisk efter barnets højde i centimeter, men da babyer vokser i forskelligt tempo, kan alder også være en god rettesnor.
Babystørrelser – hvad betyder tallene?
Babytøj har størrelsesnumre som 50, 56, 62 osv. Disse tal refererer til barnets højde i centimeter. Hvis din baby fx er 56 cm lang, vil størrelse 56 passe bedst.
Babytøj størrelsesoversigt:
Med denne størrelsesguide er du godt klædt på til at vælge det rigtige babytøj til din baby.
Tips til valg af størrelse
- Vælg altid en lidt større størrelse – Babyer vokser hurtigt, så det kan være en fordel at købe en størrelse større, især hvis du køber tøj til de kommende måneder.
- Tjek elastik og lukninger – Babytøj skal være nemt at tage af og på. Trykknapper, slå-om bodyer og bukser med elastik i taljen gør skiftning lettere.
- Tænk på sæsonen – Køber du babytøj i god tid, så overvej, hvilken årstid det skal bruges i. For eksempel kan en størrelse 68 være aktuel til sommer eller vinter afhængigt af, hvornår din baby er født.
- Gå efter bløde materialer – Bomuld og bambus er gode valg, da de er åndbare og skånsomme mod babyens sarte hud.
Andre ting der er gode at have til baby
Når man venter en baby, er der en del ting, der skal være på plads. Her får du en oversigt over de vigtigste ting, så du kan være godt forberedt.
Soveplads
Din baby skal have et trygt sted at sove. Mange forældre vælger en vugge eller en bedside crib i de første måneder, så baby sover tæt på mor og far. Alternativt kan du bruge en tremmeseng med en babynest, så den lille føler sig tryg. Husk også en god madras, stræklagner og en sovepose eller dyne tilpasset årstiden.
Pusleplads
Bleer bliver en fast del af hverdagen, så en funktionel pusleplads er et must. Du skal bruge:
- En puslepude
- Bleer (start med str. 1 og 2)
- Skumklude eller vådservietter
- Zinksalve til rød numse
- Skiftetøj til baby (læs vores guide længere oppe, så er du med garanti sikker på antal af de forskellige beklædningstykker).
Madning
Uanset om du ammer eller giver flaske, er der nogle ting, du får brug for:
- Ammeindlæg (hvis du ammer)
- Flasker og sutter, hvis du giver modermælkserstatning
- Skulderklude til gylp
- En god ammepude for bedre støtte
Udstyr
Når du skal ud af huset, er der også lidt udstyr, du skal have klar:
- En god autostol
- Barnevogn eller klapvogn
- Bæresele eller vikle til tryg transport tæt på kroppen
Bad og pleje
Din baby skal også bades og plejes. Sørg for at have:
- En babybadekar eller en badestøtte til håndvasken
- Bløde håndklæder (gerne med hætte)
- En mild babyshampoo og olie
- En blød hårbørste og en neglesaks til baby